Inverness kaldes også hovedstaden i det skotske højland. Byen er beliggende der, hvor floden Ness, som kommer fra legendariske Loch Ness løber ud i fjorden Loch Moray. Det er en meget smukt beliggende by med ca. 50.000 indbyggere. Det er en livlig by med mange gode butikker, museer og andre kulturelle institutioner. Byen byder også på et rigt udvalg af hyggelige pubs og gode restauranter.
Højt over Inverness og floden Ness knejser Inverness Castle. Det imponerende røde murstensslot kan dateres tilbage til 1836, og det skønnes, at der har ligget et slot på dette høje, strategiske sted siden det 11. århundrede. Det nordlige tårn er åbnet som En ny udsigtsplatform åbner i 2017, som forvandler det nordlige tårn, en tidligere fængselsblok, til et sted, hvor besøgende kan lære om slottets historie og nyde en vidtrækkende udsigt.