Praktiske informationer for fiskerejse til Ascension Bay i Mexico  

Stedet

Mexico byder på noget af det bedste saltvandsfiskeri i verden, og er man til fluefiskeri efter bonefish, permit, tarpon, snook samt flere andre arter, så er det specielt Ascension Bay der trækker. I den østlige del af Mexico, det tidligere Maya-rige, finder man kridhvide strande og smukke koralrev. Du bor i Punta Allen, hvor du indlogerer dig på Punta Allen Fishing Club's fine lodge, og hvor du skal bo under hele perioden. Du skal fiske i naturreservatet Sian Ka'an, hvor den kendte Ascension Bay ligger. Du fisker fra båd og fra land, og man har en guide pr. fisker, som gør at du får maximalt fisketid ud af dagen. Bådede er store pangaer, som kun er lavet til fluefiskeri, og med 40-60 hp motore, dermed tager det ikke lang tid at komme ud til fiskepladserne.

Visum

Det er ikke nødvendigt med visum for at besøge Mexico.
Husk ESTA hvis du skal mellemlande i USA.

Valuta

Du kan betale med dollars på lodgen
Amerikansk dollar: 1 USD = 6.84 DKK (03/06/2019).

Forsikringer

HUSK rejseforsikring, vi vil gerne være behjælpelige med at finde den rette til dig.

Tidsforskel

Destinationen er ca. 7 timer bagud for dansk tid.

Elektricitet

110 V, tag evt. en multiadaptor med på rejsen.

Vaccinationer

Se - https://rejse.ssi.dk/

Nødtelefon

Hvis der - mod forventning - skulle opstå problemer under opholdet, som du ikke mener selv at kunne løse, kan du kontakte os pr. telefon 0045 70 20 38 86 i kontortiden mandag-torsdag fra 9.00-17.00 og fredag 9.00-15.00. Eller på vores nødtelefon. Nummeret vil fremgå af dine rejsepapirer. Da det som sagt er for sent at rette evt. misforståelser eller fejl efter hjemkomsten, er det meget vigtigt, at du i sådanne tilfælde underretter os, således at vi har mulighed for at rette misforståelserne med det samme.

Vigtige dokumenter

Pas (maskinlæsbart) og ESTA nummer (Hvis du skal mellemlande i USA)
Rejseforsikringspapir
Rejsedokumenter fra Atlantik inkl. flybillet.
Kreditkort - Visa og Master anbefales
VIGTIGT kreditkort hvis du skal leje bil (Mastercard eller lign.)
VISA-kort kan ikke altid anvendes ved billeje
Mobiltelefon (der er dækning i ny og næ i området)

Udstyrsliste (pakkeliste)

Fluegrej

Stænger i klassen 7-10, 9 fod med tilhørende godt saltvandsbestandigt hjul.
Der skal være mellem 200-300m backing på hjulene.
2-3 stænger i alt.

Beklædning

Langærmede t-shirts eller skjorter som er UV faktor.
Shorts
Lange busker til brug i saltvand
Regnjakke
Almindeligt tøj. (Shorts og t-shirts)
Flatssko
Sports sokker til flatssko

Diverse

Kasket
Polaroidbriller
Fluer
Nipper og tang
Kamera

Andet

Toiletgrej
Evt. mavepiller

Indkvartering

Lodgen er utrolig flot, og den ligger i byen Punta Allen, som er den sydligste by på halvøen Yucutan. Der er ca. 100 m ned til den lokale strand, og ca. 100 m ned til bådpladsen, hvor du starter ud hver dag. Lodgen er bygget op fra grunden af ejeren Tiziano. Lodgen har alt hvad en lystfisker skal bruge: Der er en flot bar, hvor du kan sidde og slapppe af om aftenen, hængekøjer, sofaer og fluebindingshjørne, hvor du kan binde fluen til næste dag. Maden er et kapitel for sig selv, og er lavet med omhu. Vi får stor morgenmad, og middagsmaden har vi med os, når vi er ude at fiske. Aftensmaden varierer fra frisk fanget fisk til italiansk mad.
Værelset du sover i er store flotte 2-mandsværelser med eget toilet og badeværelse. Der kan være meget varmt i Punta Allen, så værelserne er udstyret med aircondition.

Drikkepenge

Du skal regne med 200-300 dollars til lodgen og guiderne.

Transport

Du vil blive hentet i Cancun i lufthavnen eller på det hotel hvor du har haft en overnatning. Det kommer an på ankomsttidspunktet til Cancun.

Rejseplan

Opholdet på lodgen er altid fra søndag til søndag
Dag 1 (lørdag): Afrejse Billund/København – Cancun - transfer til hotel
Dag 2 (søndag): Transfer til lodgen
Dag 3-8 Fiskeri på flatsene
Dag 9 (søndag): Transfer retur til Cancun og hjemrejse
Dag 10 (mandag): Ankomst til Billund/København

Efter hjemkomst

Vi vil meget gerne høre fra dig efter hjemkomsten. Den gode historie, flotte billeder, eller om der er noget vi kan gøre bedre. Skriv til os på info@atlantik.dk

Ansvar

Deltagelse på hele turen sker på den enkelte rejsedeltagers eget ansvar. Atlantik påtager sig intet ansvar for person- eller materielskade på turen. Atlantik påtager sig intet ansvar for forhold der skyldes turens øvrige deltagere.

Atlantik påtager sig intet ansvar for forhold de ikke har indflydelse på eller kontrol over, herunder men ikke begrænset til: Naturforhold som måtte have indflydelse på afvikling af turen, forhold der skyldes den rejsendes egen forsømmelighed, eller forholda der bør kunne forventes på en rejse af denne art, herunder men ikke begrænset af forsinket bagage eller udstyr, dårligt vejr, tørke, stormflod og lign. 

Tilmeld nyhedsmail

Gå ikke glip af spændende rejsetilbud og masser af inspiration

Tilmeld dig vores nyhedsmail og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken