Med privatfly på en unik luftbåren aktiv rundrejse
- fire fantastiske destinationer på en og samme tur!
5 dage fra 14.995,- Kr.
Vi er meget glade for at kunne præsentere dette helt nye og spændende koncept inden for rejser. Vi vil tillade os at kalde det en nærmest revolutionerende ferieform, hvor tiden til oplevelser er maksimeret og landevejen og færger er skiftet ud med et privatfly, som følger os på hele rejsen.
Vi tager dig med til forholdsvis ukendt jord og har fundet skovstier, strandstier, spændende og charmerende byer og de smukkeste kyststrækninger, og dermed en garanti for en fantastisk aktiv ferie spækket med uforglemmelige oplevelser. Du bliver hvert sted mødt af dygtige lokale vandre- og cykelguider, der helt hjemmevant afvikler dagens program.
Vi vandrer sammenlagt ca. 44 km på rejsens tre vandre- dage, og det foregår generelt i moderat terræn. Vi cykler sammenlagt ca. 36 km på rejsens ene cykeldag, og det foregår generelt i let terræn, så alle er bare nogenlunde god form, vil kunne få fuldt udbytte af turen.
Dag 1: København - Åland
Vores rejse starter med at sætte kursen mod Åland - det finlandske ørige midt mellem Sverige og Finland.
Afrejse fra Kastrup med privatfly direkte til Mariehamn, hovedstaden på Ålandsøerne. Efter ankomst kører vi østpå til ørigets centrale dele. Der er heldigvis aldrig langt til ret meget på Åland, og den bedste udsigt over landskabet får man hos cafe Uffe på Berget. Cafeen er faktisk placeret oven på en motorvejstunnel, og herfra kan man se ”miles and miles away”. Det er muligt (2EUR) at klatre op i tårnet Höga C, herfra er udsigten aldeles spektakulær over øer, smalle næs, broer og havet. Frokosten serveres i Smakbyn, inden Bomarsund fæstningen besøges.
Efter krigen mellem Sverige og Rusland 1808-1809 blev Sverige ved fredsaftalen tvunget til at opgive Åland. Bomarsund er det største russiske militære anlæg på Åland, det blev dog aldrig helt færdigbygget inden Krim-krigen, som ledte til, at den engelske flåde angreb fæstningen i 1854. Åland har siden været et demilitariseret område. Vi vandrer den såkaldte "Bomarsundsrundan" i dette historiske miljø på kanten mellem bjerget og havet, og så fortsætter vi nærmest i ottetal rundt om Prästö.
Efter dagens vandring sætter vi kursen mod vores hyggelige pensionat i hjertet af Åland. Her er det tid til at slappe af og bare nyde det naturskønne sted, inden middag bliver serveret i spisestuen.
Frokost og aftensmad er inkluderet på denne dag.
Dag 2: Åland - Tallinn
Vi flyver videre mod Tallinn og bliver omsluttet af Danmarkshistorie i et nutidigt estisk perspektiv.
Efter morgenmad bliver vi kørt til lufthavnen, hvor vores fly har ventet på os. Herfra flyves der direkte til Tallinn i Estland. Mange betegner Tallinn som en af Europas hyggeligste hovedstæder, og selv om vores ophold er kort, får vi med egne øjne set den herlige kombination af middelalderby, nutidig futuristisk arkitektur samt minder fra Sovjet-regimet.
Ved ankomsten bliver bagagen transporteret direkte til hotellet. Fra lufthavnen begiver vi os med det samme ud på sightseeing, og køreturen fra lufthavnen til centrum af byen er på blot 5 km. Første stop er det flotte præsidentpalads, hvor vi tager en gåtur i parken, inden vi kører til det nye mindesmærke for de estiske ofre for kommunismen 1940-91.
Den UNESCObeskyttede gamle middelalderbydel er totalrenoveret og står i dag knivskarpt – som en scene fra et gammelt romantisk eventyr med brostensbelagte gader og høje spir på tårnenee. Og så er der selvfølgelig også alt det, der vedrører myten om Dannebrog, som også er knyttet til den gamle bydel. I juni 2019 var der en stor dansk fejring i Tallinn for at markere 800 året for det danske flag, som ifølge myten faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse og ændrede slagets gang.
Den historie og mange andre giver vi os i kast med på den guidede rundtur, der også indeholder russiske katedraler, og historien om et hotel med en hemmelig etage. Der vil være tid til frokost på egen hånd i den gamle bydel.
Herpå er der in-check på det dejlige hotel. Middagen serveres med udsigt over hele byen fra hotellets Roof Top restaurant. Vi bor tæt ved den gamle bydel, så når gadelygterne tændes er ganske eventyrligt at spadsere i de gamle, ujævne gader og nyde livet. Her findes også adskilleige steder, hvor man evt. kan få sig en godnat drink.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet på denne dag.
Dag 3: Tallinn - Gotland
Til Gotland med vandretur fra Nyhamn til Visby.
Dagen starter med en kort køretur til lufthavnen, og flyet sætter kursen mod Gotland. Ved ankomst skal vi bare køre en kort tur med bussen langs kysten, til den smukke fiskerby, Nyhamn, som er udgangspunktet for dagens vandretur.
Fra Nyhamn går vi ad smukke stier, der snor sig langs kysten. På vejen er der meget andet end smuk natur at opleve. Du får en madpakke med, som kan nydes på dejligt sted undervejs.
Vi passerer Lummelunda-hulerne, som er et besøg værd (entre). Ved havnen i Själsö er der flere ting at se på, såsom det idylliske fiskerleje og Villa Muramaris.
Vi laver et stop ved det dejlige Själsö bageri og nyder friskbagte boller til eftermiddagskaffen. Efter ”fikan” i Själsö er der ikke langt at gå, før vi kommer til Visby. Det er muligt enten at gå langs havet eller indenfor Visbys berømte bymure.
Resten af dagen er til fri disposition.
Morgenmad og frokost er inkluderet på denne dag.
Dag 4: Gotland - Bornholm
Efter oplevelser i udlandet venter nu Bornholm – på cykel fra øst til vest igennem Almindingen og Paradisbakkerne.
Om morgenen flyves til solskinsøen Bornholm. Ved ankomsten i Rønne lufthavn bliver bagagen kørt til hotellet. Vi stiger på de ventende el-cykler i lufthavnen og kører på tværs af øen med mange skønne stop undervejs og med indlagte vandreture og et dyb i Østersøen længst mod syd… om ikke andet så bare tåspidserne!
Uanset om er besøgt før eller det er første gang den grå granit betrædes, så vil der være nyt at opleve, og vi kommer helt tæt på eventyret på cyklerne.
Pa vej mod Ekkodalen passerer vi rundkirken i Nylars og øens højeste punkt Rytterknægten. Efter en pause med mulighed for at fremkalde et ekko eller to så forsætter vi igennem den smukke naturpark Almindingen og spejder efter de berømte bisoner (der er ikke garanti). Turen mod Paradisbakkerne går igennem det bølgende land- skab med tæt skov og sprækkedale, forbi mørke søer og over klare vandløb. Vel fremme stiger vi af cyklerne for tage på en vandretur bl.a. forbi Rokkestenen.
I løbet af cykelturen bliver der hyggeligt dækket op til den medbragte picnic bestående af lokale, økologiske og årstidsbestemte specialiteter.
Efter dagens længste vandretur forlader vi cyklerne og bliver samlet op af bus, der kører os til øens sydligste spids, Dueodde. Vi bliver sat af ved det gamle historiske fyrtårn, hvorfra vi vandrer den ”korte” tur ud igennem de mægtige sandklitter mod Østersøens bølger. Hvis nu vejret og lysten tillader det, så kan sand og sved efter dagens tur skylles af med en svømmetur, inden vi går tilbage ad træbroen til parkeringen ved Dueodde strand. Her venter bussen pa at køre os til Rønne, hvor vi indkvarteres på hotel centralt i byen.
Er der mere energi, sa er der tid til at ga en aftentur enten inden eller efter middagen på hotellet.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet på denne dag.
Dag 5: Lidt mere af Bornholm inden hjemrejse til København
Der er tid til yderligere eventyr inden hjemrejse sidst på eftermiddagen.
Vi kan, fordi vi har sen afrejse fra øen udnytte tiden til egne udflugter, eller den gratis adgang til Diamant-Spa på hotellet kan benyttes. Eller der kan arrangeres en valgfri udflugt, for minimum 10 gæster.
Cykeltur langs Bornholms vestkyst: Vi cykler direkte fra hotellet ud på tur. Det går ad hyggelige cykelstier i skoven helt ud langs kysten i retning nordpå. Vi stopper op både på Lertippen og ved Kultippen inden vi når havnen i Hasle. På vej nordpå kører vi ned igennem stenbruddet i Vang og hopper af cyklerne for at tage en lille gåtur i den skønne Blåskinsdal.
Der arrangeres picnic i det grønne undervejs.
Sidst på eftermiddagen samles vi ved hotellet, inden vi begiver os mod lufthavnen for en smuttur med vores privatfly tilbage til København.
Morgenmad er inkluderet på denne dag.
Mulighed for forlængelse af opholdet på Bornholm:
Mod et mindre tillæg, afhængig af hvornår du vil rejse hjem, kan du frit vælge en anden hjemrejsedag. Udover de mange valgfri daglige afgange til København, er der sågar også mulighed for at flyve direkte til Billund og Aalborg. Du sørger selv for transport til lufthavnen i Rønne. Vi kan naturligvis også forlænge dit hotelophold, mod tillæg.
Velkommen til et førsteklasses hotel i Visby. Best Western Strand Hotel ligger midt i verdensarvsbyen Visby, lige inden for ringmuren. Hotellet er omringet af smukke middelalderlige omgivelser, og kun et stenkast fra havet. Hotellet ligger i det gamle Visby Bryggeris lokaler fra 1854. Bryggeriet blev omdannet til et hotel i 1982 og startede som et lille familiehotel med kun 13 værelser. I...
Læs mereBornholms flotte spa-hotel med Østersøen i forhaven, og med den gamle bydel i Rønne i baghaven. Det er forkælelse i lækre moderne omgivelser. Hotellet er kendt for et af Nordens bedste og største Spa & Wellnessområder (1000m2), og den særdeles populære Restaurant G, hvor maden lever op til den imponerende udsigt. Alle værelser har egen balkon/terrasse med smagfulde møbler,...
Læs mereEt nyt ikonisk luksushotel i hjertet af Tallinns centrum mindre end 1 km fra den charmerende gamle bydel. Hotellet har 125 lyse og meget rummelige værelser. I Restaurant ROOF serveres morgenmad og middag med en imponerende udsigt over Tallinn. Wine & Tapas Cellar i den historisk renoverede del af hotellet er et fantastisk sted at afslutte din dag med et fremragende udvalg af vine. Her er...
Læs mereStalldalen ligger i Godby i hjertet af Åland med udsigt over Långsjön. Uden for døren venter grønne marker, smukke skove og blinkende søer. Tærsklen mellem udvendigt og indvendigt er minimal, så du kan nyde naturen pa tætteste hold. Stalldalen drives af to meget engagerede ejere, Christian og Jessica, der virkelig gør besøget og maden til en mindeværdig oplevelse. Stalldalen er...
Læs mereOplev Danmarks solskinsø, Bornholm, hvor naturen og historien står i særdeles stor kontrast til resten af landet. Bornholm har fået navnet "solskinsøen" tildelt, da man ikke finder andre steder i Danmark med så mange solskinstimer. Rønne er øens største by med sine næsten 14.000 indbyggere og byder i den gamle bydel på brosten, bindingsværkhuse og gårdhaver. Indimellem dukker...
Læs mereGotland er Sveriges største ø beliggende cirka 90 km. øst fra fastlandet. Gotland har et meget behageligt klima med mange solskinstimer, en smuk natur og en lang og spændende historie. Sveriges største ø er beliggende tre timers sejlads fra Oskarshamn i Småland og godt det samme fra Nynäshamn lidt syd for Stockholm og er en meget populær ferieø for svenskerne. Gotland med sine store...
Læs mereTallinn er hovedstaden i Estland. Byen er også Estlands største med sine 434.562 indbyggere og ligger på landets nordkyst ud til Den Finske Bugt. Tallinn byder på eventyrlig charme - ikke blot med sin myte om, at Dannebrog faldt ned fra himlen i slaget ved Lyndaise som et tegn til de danske tropper om, at sejren var nær, men også med sine mange smukke bygninger, parker og gader. I den...
Læs mereÅland eller Ålandsøerne er en øgruppe i Ålandshavet mellem Sverige og Finland. Ålandsøerne har et areal på i alt 1527 km2. De består af ca. 6.500 øer, holme og skær og har knap 30.000 indbyggere, hvoraf ca. 94% har svensk som modersmål, og svensk er også det officielle sprog på øerne. Siden 1921 har Åland været en selvstyrende og demilitariseret del af Finland; øgruppen har...
Læs mereHusk at læse alt igennem, så der ikke kommer nogle overraskelser inden du skal afsted.