VÆLG AFREJSEDATO
DAGES OPHOLD 5 DAGE
PRIS 10.795,- Kr.

Det bedste af Jersey

 - En skøn kombination af vandring og aktiv ferie i fantastisk smukke omgivelser.
Nyd den lokalhistoriske charme på denne sagnomspudne ø! 

Afrejse den 29. september 2021

Højdepunkter

  • Pragtfulde vandreture i en vidunderlig natur
  • Charmerende små byer, skove, marker og dale
  • Dramatiske kyststrækninger og skønne sandstrande
  • Ophold på lækkert firestjernet Country House Hotel

5 dage fra 10.795,- Kr.

Vi kan nu tilbyde en spændende rejse til den smukke kanalø, Jersey, med direkte fly fra København til Jersey.

En kombination af aktiv ferie og natur, kultur og historie

Jersey er perlen i den engelske kanal. Med kun 25 km fra Normandiets kyst og 130 km syd for den engelske kyst kan Jersey, som den sydligste af de britiske øer, prale med de fleste årlige solskinstimer overalt i Storbritannien. Det giver også masser af varierede landskaber, hvor man kan nyde solens gyldne stråler: skovklædte dale, klippestier med frodigt blomstervæld, klippevægge og brede sandstrande.

Cyklister og vandrere elsker Jersey. Der er stejle bakker, som får lårene på arbejde og et helt netværk af grønne stier, hvor fodgængere og cyklister kan komme helt ud i naturen. Oplev de skovklædte dale med traditionelle bondegårde bygget i den specielle næsten rosa Jersey granitsten og kig ind over hegnet og sig hej til den legendariske Jersey ko, eller tag langs kyststien og nyd udsigten over kilometervis af strålende blåt hav. Selv på øens hovedveje er hastighedsgrænsen 40 km/t, så alt foregår nærmest i slow motion.

Oplev Det bedste af Jersey! Rejsen byder bl.a. på vandreture i skønne omgivelser med spektakulære udsigter og masser af historie og kulturoplevelser.

 

Dagsprogram:

Dag 1: Afrejse og ankomst til Jersey samt vandretur gennem St. Peter’s Valley.

Der er afrejse fra København kl. 08.00 med fly direkte til Jersey. I ankommer til Jersey kl. 09.55.

Med bus kører vi til hjertet af øen og starter vores udforskning. Dagens vandretur går ad små stier i den fortryllende St. Peters dal og passere tæt forbi til de verdenskendte Jersey War Tunnels, som vi dog først besøger på dag 3. Herfra går vi tilbage til Tesson Møllen og følger skovstien til Moulin de Quetivel, som først blev nævnt i 1299 som “The Royal Mill” – Den royale mølle. Den grønne St. Peters dal giver dig et indtryk af Jerseys flotte og bemærkelsesværdige natur. Den sidste strækning går du langs vandet og den maleriske St. Aubin's Bay inden du når frem til hotellet. 

Efter den skønne vandretur er det tid for check-in på hotellet er resten af dagen og aftenen er til egen fri disposition. 

Vores hotel ligger cirka 7 km fra St. Helier, som er hovedbyen på øen. På trods af at St. Helier er den største handelsby på øen, bevarer byen meget af sin franske arv, såsom de traditionelle franske gadenavne og butiksfronter, der stadig bærer navnene på deres grundlæggere.

  • St. Peter's Valley
  • Vandring ca. 10 km. 
  • Let til moderat sværhedsgrad

Dag 2: Oplev Jerseys spektakulære nordkyst.

Efter morgenmad starter turen fra den fantastiske Plémont bugt, hvor den flotte strand kun er synlig ved lavvande, og vi fører dig ad kyststierne, hvor du, hvis vejret tillader det, kan nyde en spektakulær udsigt over til den franske kyst.
Vi går forbi Greve de Lecq og ud til Devil’s Hole – en imponerende kløft som havvandet har eroderet gennem årtusinder. På en klar dag kan man herfra også se over til de andre to kanaløer, Guernsey og Sark. Vi fortsætter til Jerseys nordligste punkt, Sorel.
Herfra fører stien os til Mourier Bay og derefter til Bonne Nuits lille havn. Herfra bliver vi hentet i bus og kørt tilbage til vores hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

  • Plemont bugten til Bonne Nuit
  • Vandring ca. 11 km. 
  • Moderat sværhedsgrad, men med mange trin

Dag 3: Udforskning af den sydlige og vestlige del af øen.

Efter et solidt morgenmåltid bliver vi afhentet af bus på hotellet. Vi gør et kort stop ved St. Matthews glaskirken i Millbrook, der har fået sit tilnavn på grund af sit verdenskendte interiør, der indeholder møbler designet af Rene Lalique lavet af støbt hvidt glas. Kirken har vinduer, skærme, alterbord og et alterkors, der alle er lavet af Lalique samt en glasdåbefont, der menes at være den eneste, der findes i verden. Vi kører tilbage gennem St. Aubin og stopper for at nyde den spektakulære udsigt over Noirmont Point, hvor kanoner og udsigtstårnet vidner om tyskernes besættelse af øen under 2. Verdenskrig. Derfra kører vi til St. Brelade's Bay, som uden tvivl er øens smukkeste bugt og rangerer som en af de 25 bedste strande i Europa!

Hvis tiden tillader det, gør vi et kort stop for at besøge det lille fiskerkapel fra det 12. årh. med dets fine middelalderlige murfresker. Vi fortsætter turen og når til den sydvestlige spids, hvor vi nyder udsigten over Corbiere med det ikoniske hvide fyrtårn. Ved højvande ser man kun selve fyrtårnet, mens man ved lavvande kan gå den korte tur til den lille ø. Langs den fem kilometer lange strækning af St. Ouen bugten kan man nyde den fantastiske nordkyst med udsigt til både klipper, bugter og vandrestier.

Vi kommer frem til Grosnez slottet, hvor vi gør et stop, før bussen vender tilbage til St. Helier via den maleriske Water- works Valley. Vi kommer frem til Jersey War Tunnels museet – det er ikke noget almindeligt museum. Det er en uforglemmelig og rørende oplevelse, der tjener som en permanent påmindelse om den tyske besættelse af Jersey. Tidligere kendt som Hohlgangsanlage 8 (Ho8) er tunnelkomplekset gravet dybt ned i bjergskråningen i St. Peters dalen, og det var oprindeligt beregnet til at være et kaserne- og ammunitionslager for de tyske soldater.

I dag fortæller krigstunnellerne pa en overbevisende måde  historien om livet på Jersey under besættelsen, og museet indeholder en lang række tankevækkende illustrationer, der viser forskellige oplevelser – fortalt af dem, der gennemlevede det, hvad enten de var fra Jersey eller var britisk eller  tysk. Uden for tunnellerne kan du nyde et stille øjeblik i refleksionshaven eller gå på en skovvandring langs den historiske “War trail” inden vi kører retur til vores hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

  • Vandring ca. 4 km.
  • Let sværhedsgrad 

Dag 4: I dag skal vi til Kanaløernes kronjuvel, øen Sark.

Vi kører til havnen, hvor vi går ombord på båden til Sark. Øen er den sidste feudale stat i Europa, hvor biler er forbudt, hvorfor al transport foregår med traktor eller hestevogne. Vi skal opleve øen til fods og på cykel.

Ud over et mindre udvalg af hyggelige butikker og cafeer, der findes midt pa øen, vil du opdage overordentlig smuk natur med en overflod af vilde blomster og havfugle samt øens næsten 40 kilometer fantastiske kystlinje og dramatiske klipper, der skjuler maleriske fjorde og afsondrede bugter.

Vi sejler om eftermiddagen tilbage til Jersey og vores hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

  • Vandringer ca. 5 km. i let terræn
  • Cykeltur ca. 25 km. i let terræn

Dag 5: De sidste oplevelser på Jersey og hjemrejse. 

Dagen er til fri disposition. Det er muligt at gå en tur i dalen eller mod et tillæg tage med på frivillig udflugt, inden der sent på eftermiddagen er transfer til lufthavnen for afrejse med det direkte fly tilbage til København. I flyver kl. 18.00 og ankommer til København kl. 21.55. 

Mulighed for udflugt til Jerseys eneste vingård - La Mare: 

Gården, som stammer helt tilbage fra 1797, men som blev helt ødelagt i forbindelse med 2. Verdenskrig, blev omlagt til vingård i 1972.
Vi oplever vinmarkederne og får en eksklusiv tur i “maskinrummet” bag murene på vingården, destilleriet, vinmarker, urtehaver, produktionen samt chokoladekøkkenet, hvor vi skal se hvordan produkterne bliver lavet. Der indgår naturligvis også vinsmagning i turen. 

 

Seværdigheder

Beskrivelse: Pris for enkeltværelse
Indlogeringsdato: 29. september 2021
Pris: 13.395,- Kr.

Beskrivelse: Pris pr. person i dobbeltværelse
Indlogeringsdato: 29. september 2021
Pris: 10.795,- Kr.

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København – Jersey tur/retur (direkte privatfly)
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 4 overnatninger på fire-stjernet hotel
  • Morgenmad (English breakfast)
  • Transfer til/fra lufthavn/hotel
  • Engelsktalende lokal guide på vandreture
  • Engelsktalende lokal guide på busturen
  • Engelsktalende lokal guide på Sark
  • Alle udflugter som beskrevet 
  • Alle entréer som beskrevet
  • Bådtur på Sark
  • Cykelleje på Sark
  • 1 frokost (Pub lunch) på dag 2

Prisen inkluderer ikke

  • Ikke nævnte måltider og drikkevarer
  • Drikkepenge 
  • Tillæg for værelse med havudsigt (DKK 750,- pr. person)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Mere

Husk at læse alt igennem, så der ikke kommer nogle overraskelser inden du skal afsted.

Tilmeld nyhedsmail

Gå ikke glip af spændende rejsetilbud og masser af inspiration

Tilmeld dig vores nyhedsmail og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken